Oprettelse af ægtepagt?
Der findes to situationer, hvor det for mange har en særlig interesse at oprette ægtepagt. 1) Hvis ægtefæller ønsker at det samlede bo (fællesboet) ikke skal deles lige i tilfælde af skilsmisse eller 2) hvis ægtefæller ved ægtepagt ønsker at medvirke til at den anden ægtefælle kan arve mest muligt.
Ad 1)
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om fordeling af det man har sammen i tilfælde af skilsmisse eller død.
Man kan oprette ægtepagter som alene gælder ved skilsmisse (skilsmissesæreje) og ægtepagter der gælder både ved død og skilsmisse (fuldstændigt særeje).
Hvis der ikke under ægteskabet er oprettet ægtepagt, vil det ved skilsmisse være sådan, at den samlede værdi af alt hvad ægtefællerne ejer udgør fællesboet, som (forenklet) deles mellem parterne. Har man en særlig interesse i at den ene eller begge ægtefæller har aktiver, som ikke skal indgå i delingen, skal der oprettes ægtepagt.
Ægtepagterne kan have mange forskellige former, f.eks. er der mange, hvor den ene ægtefælle inden ægteskabet driver selvstændig virksomhed og den anden ægtefælle efter ægteskabets indgåelse hjælper ægtefællen, som opretter aftrapningsægtepagt, sådan at virksomheden med tiden bliver fælleseje.
Man skal være opmærksom på, at der uden at oprette ægtepagt kan blive tale om skævdeling, hvor den ene ægtefælle har en tjenestemandspension som ikke indgår i fællesboet samtidigt med at den anden ægtefælle har en privat pension som indgår i fællesboet. I sådanne tilfælde vil det være relevant at gøre pensionen til særeje.
Ad 2)
Mange ægtefæller ønsker at sikre hinanden mest muligt ved død. Ved testamente er der mulighed for at ægtefællen kan testere over halvdelen af arven efter sig til ægtefællen, og af den anden halvdel arver ægtefællen 1/3 og børnene 2/3 som tvangsarv.
For at undgå, at skulle udbetale mere end højest nødvendigt i tilfælde af død og skifte til børnene i tvangsarv, kan der oprettes en ægtepagt om kombinationssæreje.
Ideen med et kombinationssæreje er, at der alene er særeje for længstlevende. Det som den der dør først ejer, bliver ved dødsfaldet til fælleseje, således at ægtefæller her ret til halvdelen af dette fælleseje, og efterfølgende ret til at arve af den afdøde ægtefælles andel af fællesboet.
Vores priser for oprettelse af Ægtepagter ligger mellem kr. 2.000,- og kr. 3.000,-. Hertil kommer en offentlig afgift får at få ægtepagten tinglyst i personbogen. Afgiften udgør kr. 1.400,-.
|